Lines Klumme

Det er vist den rigtige overskrift - oprydning. For jeg trænger til oprydning, både i hus og have, i krop og kost, og mentalt på øverste etage.

Det har været lidt hårdt på det sidste - jeg kørte træt i babyland. I altid at rydde op, vaske tøj, rydde mere op, tage mig af gnaven baby, slæbe tonsvis af babygrej med hver gang vi skulle ud af døren, og ikke mindst at være rigtig meget alene om det. Manden arbejder stadig 70 timer om ugen, og af og til føles det som om jeg er enlig mor til 3 børn (hunden medregnet). Jeg når aldrig at få mig-tid. Jeg når aldrig mine ting. Projekter, jeg ville i gang med, forbliver projekter, haven ligger stadig og er ukrudtsramt. I stedet har jeg brugt al min tid på sissyfosarbejde som opvask og tøjvask, oftest med en brokkende baby i baggrunden, som ikke er helt tilfreds med at skulle lege alene mens mor tømmer opvasker. Og i øvrigt uden rigtig at blive færdig med nogen af delene, så hjemmet ligner en losseplads.

Samtidig er jeg stadig ikke rigtig kommet i gang med min træning. Bækkenløsningen er efterhånden på plads igen, og smerterne er bagatelagtige, men…. jeg er blevet så f****** inkontinent. Min bækkenbund duer ikke  Jeg kan ikke hoste, nyse, løfte noget eller hoppe uden der kommer store sjatter. Løb er en by i Rusland. Når jeg en gang om ugen er af sted til Barnevognspilates, er det iført en stor ble, som er fuld når vi er færdige, og under hele timen fokuserer jeg mere på den utætte bund end på øvelserne. Og spænder i hele kroppen. Og ja, jeg laver massevis af knibeøvelser HVER dag, og ja, jeg laver dem rigtigt. Jeg er blevet tilset af flere specialister på området.

Det gør mig helt enormt ked af det, for ikke at tale om at det gør mig tyk. For jeg har heller ikke overskud til at planlægge mad, indkøb og slet ikke til at bruge tid på at lave sund mad.

Første maj starter Chokofanten i vuggestue, og håbet er at jeg der får lidt tid til at tilse nogle af de forsømte projekter - især haven. Jeg håber sådan på at det lykkes mig at få drivhuset op, og ryddet bare nogle m2 jord, så jeg kan få lækre tomater, agurker og ærter fra egen have. Og ikke mindst glæden ved at pusle om dem undervejs.

Gemt i: Ammestuesnak, Tungsind d. 9. april, 2012 | 3 kommentarer »

Lige til at spise

Gemt i: Chokofanten, Smil d. 20. marts, 2012 | 3 kommentarer »

Chokofanten sover middagslur, og jeg besluttede mig for at lave opvask være opvask for at vinde mig lidt tid til noget af alt det andet, jeg gerne vil. Men hov… hvad skal jeg så bruge tiden på? Jeg er næsten helt rundtosset, for der er SÅ mange projekter, at jeg jeg ikke kan overskue hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.

Så derfor tog jeg en rask beslutning om en overspringshandling, og nu står den på BLOG

Det skal handle om min have i dag, har jeg besluttet. For der bor en glødende haveentusiast inde i mig, som bare venter på forår og tid til at komme i jorden! Og hvis nu jeg skriver lidt her, krydret med billeder af “før, under og efter”, mon så der ikke kommer lidt gang i skuffejernet? Og kom ENDELIG med alle jeres gode ideer og haveråd, jeg vil meget gerne have input

Sæson 2011 gik op i graviditet, plukveer, bækkenløsning, og verdens dejligste Chokofant, og det betød at hele min indsats (og min i den forbindelse erhvervede grave-albue) i 2010 er groet til i ukrudt og græs. Så det er lidt som at blive slået tilbage til start - men på den anden side levner det mulighed for at være mere kreativ udi design af have. Jeg får nemlig nye ideer hele tiden, eller i hvert fald hver gang Haveselskabets medlemsblad dumper ind ad døren. Jeg har en laaaaang, smal have, hvilket giver mig mulighed for at inddele i flere rum: Blomstereng, køkkenhave, prydhave og græsplæne. Men i første omgang skal der startes fra bunden, og jeg trøster mig med at manglen på penge er lig med bedre tid til at finde den helt rigtige haveløsning

Opgaver, der står for døren:

• Den bagerste del af haven skal tildækkes med sort plastic. Ja, ikke så kønt, men til næste forår er jorden græsfri, og så kan jeg bedre lave blomstereng.
• Der skal køres fliser ned til drivhuset - fundamentet er på plads, så nu mangler flisebunden at blive lagt, inden sider og tag rejses.
• De få planter, der har overlevet sidste sæson, skal flyttes andetsteds hen, mens jeg klargør bede.
• Græs og ukrudt skal fjernes fra køkkenhavearealet. Det, der ikke skal bruges i år, får en omgang sort plastic, mens det, jeg vil bruge, hjælpes lidt på vej af noget sprøjtemiddel… ikke ligefrem økologisk, det ved jeg, men jeg har simpelthen ikke hverken ryg eller albue til at grave levende græstørv af en gang til. Så jeg går på kompromis, og finder det mindst forurenende sprøjtemiddel inden jeg graver tørv af.
• Vi har fået fældet nogle gevaldige træer i skel mod den ene nabo, og i den kommende weekend ryger vores store, smukke lindetræ i skel mod den anden nabo. Lindetræet har fået svamp, så der er desværre ikke noget at gøre. Men det giver en masse grenaffald, der kan blive til dejlig haveflis - som så skal køres på gangene mellem bedene.

Lidt før-billeder:

Vue fra enden af haven op mod huset. Målsætningen er at der til september ser noget anderledes ud

De sørgelige tilgroede rester…

Her skal drivhuset stå. Fundamentet har stået klart i 2 år nu, og bare ventet på flisegulv og rejsegilde. Bag drivhuset skal blomsterengen være.

Tror jeg flytter egenrestauranten til pæretræet - tilsyneladende er det egernets foretrukne hænge-ud-sted

Gemt i: Haverier d. 19. marts, 2012 | Ingen kommentarer »

Synes jeg styrter rundt for tiden og når kun en brøkdel af det, jeg ville. Som fx at skrive blogindlæg om min skægge tur til København, min have og planerne for den, om reality TV, om det udsatte sushi-træf, om Åndernes Verden (!) - for ikke at tale om de blogindlæg, jeg havde i tankerne, men som jeg siden har glemt alt om… hvem sagde ammehjerne?

Line42 - der er ekstraordinært lav på resourcer i disse dage

Gemt i: Ponderings d. 17. marts, 2012 | 1 kommentar »

Da hele debatten om speltmødre rasede på sit højeste, rystede jeg undrende på hovedet, for den slags “min er større end din” konkurrence om at være den mest RIGTIGE, ØKOLOGISKE, BAGER SELV BABYS RUGBRØD og BRUGER ALDRIG!!! FÆRDIGMAD FRA BRUGSEN-mor er jeg ikke stødt på. Altså lige indtil i mandags, hvor vi var til “sådan booster du sexlivet efter børn”-foredrag i den lokale barselscafe (fabelagtigt godt foredrag af Maj Wismann, men det er en helt anden snak ). For der mødte jeg den så for første gang - den skarpe “dét kunne jeg ALDRIG finde på at møde MIT barn!”-tonen.

Det handler om vuggestue versus dagpleje. Vi har valgt at skrive Chokofanten op til den lokale vuggestue, som vi har hørt rigtig meget godt om, både fra andre forældre og fra min fantastiske veninde, der arbejder der. Hvor jeg er mere neutral overfor om det skal være vuggestue eller dagpleje - jeg kan se fordele og ulemper ved begge dele - er Manden meget opsat på vuggestue, så det er det blevet.

Men altså - det er der så andre, der synes er børnemishandling, fandt jeg ud af. At andre vælger dagpleje ud fra nogle værdier, synes jeg da er helt fint, men hele DÅÅÅÅÅRLIG MOR, DÈR, stemplet ligger og lurer i tonefaldet, når jeg hører andre forklare hvorfor de aldrig kunne finde på at vælge den fæle, frygtelige vuggestue til deres poder. Eller rettere, jeg kan godt høre hvor hele problematikken opstår henne.

Jeg tror personligt at en stor del af speltmødre-problematikken kommer af hvor usikker man selv føler sig som nybagt mor, og hvor meget bebrejdelse, man synes man hører i andres tonefald. Og det er nok i virkeligheden derfor jeg er så undrende, for selv om jeg ikke bager mine speltboller og -rugbrød selv, og endda kan finde på at give knægten færdigmad på glas, så føler jeg mig ikke som nogen dårlig mor. Tværtimod - for mig handler det om hvor meget kærlighed, jeg giver min søn, og at jeg gør mit bedste. Og det er jeg ikke i tvivl om, ligesom jeg egentlig heller ikke er i tvivl om at vuggestuen er en god løsning, som vil give mit barn en masse glæde og udvikling, som vi allesammen bliver glade for. Skulle det ske at det ikke fungerer, jamen så er der bestemt heller ingen grænser for hvad jeg vil gøre for at løse det.

Det tror jeg meget handler om alder og modenhed. Jeg er nået den vise og klåwe alder af 37, har været en masse ting igennem, og tvivler ikke på mine moderegenskaber, mens andre stadig er usikre og spejler sig meget i de andres holdninger. Og jeg er faktisk også ret sikker på at der ikke ligger den fordømmelse fra de andre mødre, som vi nok har en tendens til at lægge i deres tonefald. Alle vil gerne gøre deres bedste, og de har valgt den løsning, der passer bedst til dem - og selvfølgelig vil man da altid mene at ens egen løsning er den bedste.

Gemt i: Ammestuesnak, Chokofanten d. 7. marts, 2012 | 5 kommentarer »

Puha. Sidder igen en halvsen aften, og er helt kvæstet - selv om jeg egentlig stadig har en alenlang to-do-liste, indeholdende blandt andet jobansøgning og referat fra et møde i tirsdags. Men jeg orker ikke mere i dag - en dag, hvor jeg igen føler jeg har styrtet rundt uden at sidde ned i bare 10 minutter.

Det startede egentlig så skønt med solskin og havevejr, og JA - jeg var i haven for første gang i et helt år (eller noget) Men i samme øjeblik jeg træder ind ad døren igen, så er jeg mor, og dermed også den, der får stukket baby i armene, skal ordne vasketøj og babymos, imens SMS’en tikker ind med reminders om det udkast til indbydelse, jeg har lovet at lave. For en uge siden. Alt imens Manden pakker og gør klar til tre dages konference med arbejdet.

Nu er han så draget af sted, og jeg er græsenke til på onsdag. Følelsen af at være alene hjemme - igen - ramte hårdt denne gang. Normalt har jeg ikke noget imod at være et par dage alene hjemme, selvfølgelig savner jeg Manden, og synes det er bedst han er hjemme, men vi kan da godt hygge os alligevel, Chokofanten og jeg. Men lige i dag blev jeg bare ekstra ked af det, og helt træt - jeg føler jeg trænger til ferie! Eller måske bare en weekend. Eller bare en fridag. Eller en halv fridag. Hvor jeg ikke skal styrte rundt med baby på armen / siddende sulten og brokkende i stolen, mens jeg prøver ikke at brænde kartoffelmosen på, hvor jeg ikke skal ordne køkken og vasketøj, eller have vagten ved babyalarmen, og slippe alt ved første vrål. Hvor jeg ikke bare har fået udgangspas til et foreningsmøde i et par timer, hvor jeg som regel kommer hjem til en baby, der har skreget uafbrudt siden jeg gik. Og kommer hjem med arbejde, som skal på to-do-listen. Hvor jeg ikke konsekvent har dårlig samvittighed over at prioritere indkøb over hundeluftertur, og bare lukker hunden ud i haven. Hvor jeg ikke skal stresse gennem et bad, mens jeg dryppende går frem og tilbage mellem baby og brusekabine for lige at afværge at Chokofanten får fat i toiletbørsten (!), eller andre spændende sager.

Nej, jeg kunne godt bruge en friweekend, hvor jeg egentlig bare skal sidde i en lænestol og læse, mens jeg drikker latte og/eller rødvin. Kun afbrudt af en tur i wellness-center, hvor jeg kommer i kyndige hænder, der tager fat på alle babymyoserne i nakke og skuldre…

Gemt i: Ammestuesnak, Tungsind d. 26. februar, 2012 | 2 kommentarer »

Mens politikerne diskuterer betalingsring så det er til at kaste op af, er verden stadig i finanskrise. I hvert fald den hjemlige verden, her i vores andedam. De officielle tal siger, at vi er 160.000 arbejdsløse (and counting), mens det i virkeligheden nok er en del flere. Det er sparetider, og mens både den private sektor og serviceerhvervene i den offentlige sektor har fyret og nedjusteret i et væk de senere år, er turen nu kommet til den offentlige administration. Riget fattes penge, og der er næsten ingen ende på hvad der skal spares på. Senest er et forslag om halverede dagpenge til unge under 30 år kommet på bordet, hvilket skulle motivere de unge til at tage et job hurtigere.

Det er jo lidt svært, når der ikke ER nogle jobs derude, uanset om man er over eller under 30.

Jeg er selv i gang med at støve CV’et af, og prikker lidt til mit netværk for at tage lidt af jobsøgningen i opløbet, inden min barsel udløber til maj. Men jeg må sgu tilstå at jeg ikke er superoptimist. I medierne hører jeg kun om fyringer, flere fyringer, nedjustering af banker, stigende priser, ansættelsesstop og faldende boligpriser. Alle markeder er fastlåste, og der skal mere end en betalingsring til for at tø isen op. Så hvordan hulan kommer man ind på jobmarkedet igen?

Man skal vist være mere end almindeligt heldig med lige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og der skal dælme netværkes og sendes massevis af antenner ud i en jævn strøm. Med nok lige så mange lukkede døre og afvisende arbejdsgivere. Samtidig med at jeg bliver mere og mere langtidsledig, og rykker længere og længere bagud i køen. Det kræver så sin kvinde at holde humøret højt, og ikke at lade sig påvirke af situationen - noget, jeg ikke er smaddergo’ til.

Imens tænker jeg i alternativer. Jeg er kommet frem til 3:

1. Starte egen virksomhed. Jeg mangler bare lige helt at finde ud af med hvad…
2. Få et barn (og en barsel) mere. Så må verden rasghu da være blevet til et bedre sted i mellemtiden…
3. Tage en efteruddannelse. Men sådan en koster penge, og imens har jeg ingen indtægt…

Andre gode forslag?

Gemt i: Jobland, Ponderings d. 19. februar, 2012 | 5 kommentarer »

• Smide halvtørt, klamt lugtende (rent!) vasketøj i maskinen igen, da jeg ikke fik hængt det op i går
• Sætte øllebrød over til baby
• Tømme opvasker
• Fylde opvasker
• Tage tørt vasketøj ned
• Hænge vådt vasketøj op
• Lægge tørt vasketøj sammen
• Finde en eller anden flade, hvor sammenlagt vasketøj kan ligge, indtil jeg får tid til at lægge det i skabet
• Putte snavset tøj i vaskemaskine, finde program
• Standse vaskemaskine, tømme, fylde ny sæbe i, sætte på uldprogram
• Trøste baby
• Arrangere baby på legetæppe med legetøj
• Tømme opvasker
• Lukke katten ind
• Fylde opvasker
• Finde plads til vådt vasketøj
• Lade vådt vasketøj ligge, tage grædende baby op
• Lukke katten ud
• Bande over at øllebrøden er brændt på
• Lægge baby ned, forsøge at redde øllebrød
• Tørre op efter kemisk forsøg med øllebrød, mens babygråd stiger i volumen
• Finde noget babylegetøj, der kan standse gråd
• Smide øllebrød ud, starte nyt forsøg
• Samle babylegetøj op
• Bande over øllebrøden igen koger over
• Ignorere babygråd
• Okay, baby tages på armen mens der røres øllebrød
• Fodre baby
• Skifte baby
• Ignorere telefonen, der ringer
• Putte baby
• Forsøge at få vuffende hund til at gå udenfor, mens jeg prøver at få baby til at sove
• Babyen sover……….. hvor kom jeg nu til?

:// Gentag dagligt//:

Gemt i: Ammestuesnak d. 16. februar, 2012 | 14 kommentarer »

I vores lille provinsby holder vi Kyndelmissefest den sidste lørdag i januar - vi fejrer lyset i mørket, og at lyset nu vender tilbage. Det er første gang jeg har været med, for de to foregående år, vi har boet her, har jeg først opdaget arrangementet, da de skrev om det i lokalavisen bagefter.

Men det er bestemt ikke sidste gang! Sikke en stemning, og sikke en oplevelse!

Først og fremmest var al gadebelysning slukket, og erstattet af fakler og lanterner med levende lys. Vejret var stille og frostklart - bidende koldt, men perfekt til en lysfest. Byens handlende havde dekoreret vinduerne indenfor temaerne Kyndelmisse, vinter og lys, og der var masser af arrangementer i byen. Der var lyskastere, der lavede mønstre på himlen, lysbilleder på de historiske bygninger, levende lys i vinduer og på pladser, en isskulptør huggede isfigurer på Torvet, der var blinkende diodelygter i de gamle lindetræer, der var rundvisning på kirkegården ved den lokale historiker, der var klokkespil ved søen, der var lyden af mange vanter, der klappede… og ikke mindst var der bare en helt fantastisk stemning blandt alle de mange deltagende. Man skulle virkelig holde sig til, hvis man skulle følges med dem, man var kommet sammen med, for i mørket er alle vinterfrakker mørke Det betød da også, at jeg faldt i snak med mange af de andre deltagende, nogle gange fordi jeg troede jeg snakkede med en af mine følgesvende…

Meget opløftet og i god stemning drog jeg hjem sidst på aftenen, efter at have koblet mig fra de andre en efter en - ikke med vilje altså, men vi ville se noget forskelligt. Manden og Chokofanten havde hygget sig hjemme, men næste år bliver de gennet i flyverdrager og kommer med på tur, for det skal jeg prøve igen!

Noter til selv:

• HUSK varmt tøj. Skitøj fx.
• Planlæg i forvejen hvad du vil se, og gå efter det. Du falder helt sikkert over noget andet spændende på vejen
• HUSK kamera. Og kamerastativ, hvis et sådant haves til den tid.
• Varm suppe er godt, når man kommer hjem.

Gemt i: Smil, Ud & Se d. 31. januar, 2012 | 2 kommentarer »

Torsdag morgen vågnede jeg op ved siden af min smukke, sovende søn. Kort efter vågnede han, og stak i det største smil, da han fik øje på sin mor *indsæt svulmende moderhjerte her*

Efter en hyggelig formiddag med havregrød og æblemos (et hit hos både mor og baby) tog vi af sted i det smukkeste vintervejr til barnevognspilates - som går ud på at man går sig en rask tur med barnevognen, og laver øvelser undervejs. Det foregik ved en smuk, tilfrosset skovsø, hvor solen glimtede i frosten og det hvide drys af sne - imens jeg slet ikke kunne holde op med at smile Manner, det giver go’ energi sådan at få pulsen op i den slags smukke omgivelser!

Hjem igen, hvor den stod på frokost, dejlig caffe latte til mor og brystmælk til Chokofanten, imens den knitrende ild i brændeovnen varmede stuen op. Ved eftermiddagslurtid var det tid til akupunktur for mor, kombineret med massage af ømme rygstykker…. aaaaaaahhhhhh…. tiltrængt!

Så sluttede dagen af med TrivselsTorsdag hos mormor og morfar, med lækker mad og hyggeligt selskab.

Sådan en dag kan man godt leve længe på

Arkivfoto…

Gemt i: Motion, Positive, Smil, Ud i naturen d. 30. januar, 2012 | 1 kommentar »