Lines Klumme

Seså, nu sker der noget for mit nytårsfortsæt nr. 7, nemlig at lære at lave sushi! Indtil flere bloggere har stemt på den 31. marts som oplagt til et raskt lille sushikursus, og selveste Benita ser endda ud til at kunne deltage og øse af sin enorme viden på området

Det kommer til at foregå hos mig på Midtsjælland (da jeg så selv har mulighed for at deltage, hvilket ellers ikke er så nemt med en lille Chokofant). Det bliver et eftermiddags-/aftenarrangement, hvor vi æder os lamme i hjemmelavet sushi, og drikker velegnede bobler hertil. Der er sågar plads til overnatning på matriklen, så ingen behøver føre automobil i beruset tilstand.

Vil du med? Så skriv til mig på line42.dk @ gmail.com - så vil jeg sørge for at samle og udsende instrukser og nærmere informationer

Gemt i: Blogfest d. 26. januar, 2012 | 4 kommentarer »

Som tidligere nævnt, så er 2011 det lykkeligste år, jeg nogensinde har haft. Jeg har simpelthen fået udvidet mit følelsesregister til uanede højder, og oplevet hvor vild moderkærligheden er. Og jeg har gået i min boble af lykke, og været så glad og taknemmelig for at få lov at opleve det vidunderlige mirakel, det er at få et barn. Min søn. Jeg har trukket stikket ud fra den barske virkelighed, følt at jeg har gjort mig mere end fortjent til den lykke, og at det er min tur til at have det godt og være glad.

Men nu begynder virkeligheden at kradse på. Jeg har hele tiden sagt at jeg ville begynde at skue lidt efter job, når vi passerede nytår. Vi trænger efterhånden til en ekstra lønning i husstanden efter jeg har været på dagpenge i små 2 år nu. Chokofanten er skrevet op til institutionsplads til maj, men jeg har sagt at finder jeg jobbet, så starter jeg gerne til april. For nyligt sagde jeg endda i desperation til marts - igen drevet af pengenød.

Men puha. Selv om jeg, i samme øjeblik jeg fik min nyfødte søn i armene, kunne mærke hvordan mit lave job-selvværd tonede sig ud til noget ligegyldigt, og jeg var stensikker på at det aldrig kom til at fylde så meget igen, fordi jeg jo er blevet MOR, så kan jeg mærke hvordan pessimismen kommer galoperende tilbage, nu hvor jeg skal til at opdatere mit CV. Jobmarkedet er stadig mere end trægt, og hele den offentlige administration er ved at blive skåret ned (jeg er ellers pissego’ til offentlig administration…). Jeg ved at jeg skal forsøge at banke på en hel masse massivt lukkede porte, og prøve at overbevise nogle vigtige mennesker i autoritære jakkesæt om at de ikke kan leve uden mig. Og det er jeg fandemig rigtig dårlig til - har altid været det. Jeg er bare ikke konkurrencemenneske, og er rigtig dårlig til at skulle prøve at konkurrere med de tusindevis af andre jobansøgere. Gassen gik helt af ballonen, og jeg endte i fosterstilling med et voksende sort hul i maven, der hvor selvtilliden sad lige før.

Samtidig fik jeg at vide, at vi nok skal rykke Chokofanten et par måneder frem i ansøgningen til vuggestuen, hvis vi vil have plads i vores første ønskeinstitution. Piv… så skal jeg give slip på min lille mus allerede til marts? Det er jeg SLET ikke klar til. Ligesom jeg slet, slet heller ikke er klar til at flytte tremmesengen fra vores soveværelse til hans eget værelse (der ligger lige ved siden af soveværelset).

I det hele taget er jeg bare slet ikke klar til at opgive babyboblen. Jeg har bare lyst til at være sammen med min smukke søn, få ham til at grine, og blive helt rørt til tårer over at han begynder at lave kravlebevægelser…

Gemt i: Ammestuesnak, Chokofanten, Tungsind d. 19. januar, 2012 | 2 kommentarer »

En af fordelene ved at bo 10 minutter fra den fædrende gård er at der ikke er så langt derover. Og derfor er det nemt lige at droppe forbi den ene eller den anden vej. Det er virkelig noget, jeg har benyttet mig meget af, dels fordi jeg faktisk holder utrolig meget af mine forældre, dels fordi jeg elsker at komme på gården. Og som bonus lærer Chokofanten jo både mormor og morfar bedre at kende

Vi har fået en torsdags-tradition, som vel efterhånden har løbet halvandet års tid nu. Den er opstået, da Manden spiller i orkester torsdag aften, og så synes min mor alligevel at jeg skulle have noget sundt at spise. Og på nul-komma-dut er det blevet til at jeg kommer fast til middag om torsdagen - nu med Chokofanten på armen, til morforældrenes store jubel - og jeg skal ringe og aflyse, hvis jeg ikke kommer.

Det er fantastisk hyggeligt! Både hund og baby bliver pakket i bilen, og så går den vilde Lakrids-jagt ellers, når bildøren åbnes. Gårdens gamle labrador får sin ungpigekulør igen, når de to hunde fræser rundt på gårdsplads og mark, og Lakridsen er en glad og træt lille vovse, når vi kører hjem igen. Jeg får dejlig mad - ja, det gør Chokofanten jo også, den har jeg jo selv medbragt - vi hygger, leger på gulvet med og uden hunde, jeg får læst det sidste nye Billedblad (og dånet over balkjoler igenigen), og jeg får vendt stort og småt med mine forældre.

Jeg glæder mig allerede til på torsdag. Der skal min mor og jeg nemlig diskutere balkjoler, og her bliver fingrene ikke lagt imellem, hvis vi ikke synes damerne har levet op til forpligtigelsen; at levere en ordentlig kjole!

Gemt i: Ammestuesnak, Chokofanten, Smil d. 16. januar, 2012 | 3 kommentarer »

Havde ellers indtil flere ideer til indlæg, men almindelig baby-travlhed og trusler om bloglukning har fået mig til at glemme hvad det nu lige var, jeg gik og puslede med… kald det bare ammehjerne

Så indtil jeg kommer i tanke om det, kan jeg underholde med et nuttet (men underbelyst) babybillede:

Gemt i: Ammestuesnak d. 16. januar, 2012 | 4 kommentarer »

I mit forrige forhold, der efterhånden er en stor håndfuld år bag mig, var det Xkæresten, der oftest stod bag kødgryderne i køkkenet. Han elskede at lave mad, kokkererede, brasede, eksperimenterede med  krydderier fra alle verdenshjørner, og frembragte gerne velsmagende retter på daglig basis. Jeg var som sådan meget tilfreds med den ordning, da madlavning ikke interesserede mig på den måde. Det blev derfor en stående joke i familien at jeg ikke kunne lave mad - og den joke hænger sgu stadig i tøjet!

Jeg kan faktisk godt lave mad, og har også fundet en passion for at lave god mad. Det betyder, at jeg gerne stiller op i køkkenet med gode råvarer, og bruger god tid på at tilberede (forhåbentlig) lækre og sunde retter (altså - lad mig lige nævne at jeg ikke har været så aktiv i køkkenet efter Chokofantens ankomst, men nu begynder jeg at få lidt mere overskud til den slags). Jeg er vild med simremad, krydderier, og at få ting til at smage.

Noget af det, jeg gerne kaster mig ud i, er kager og desserter. Gerne efter Mette Blomsterbergs opskrifter, modificeret med mine egne pift. Og gerne af de udfordrende slags - den slags, der tager dagevis, fordi noget skal stå på køl/i blød/marinade fra dagen i forvejen. Den slags, hvor det i sig selv tager timevis at forberede alle ingredienserne, før de kan mixes og bages. Og jeg bager gerne en prøve først, som jeg selv og andre prøvesmager, hvorefter jeg modificerer efter egen smag.

Således også i julen, hvor vi holdt stor familiejul med onkler, kusiner og børn i et stort sommerhus, og hver især stod for diverse specialiteter. Jeg trak ris a’la manden, havde i øvrigt bagt en honningkage, og var med Manden i køkkenet for at lave kinesisk. Ris a’la manden blev jeg enstemmigt udpeget til at lave, for det har jeg gjort før, og den glider ned med smaskelyde. Honningkagen lavede jeg, fordi jeg havde en mægtig lyst til det, og kinesisk laver Manden og jeg ved lejligheder, hvor vi har hver vores specialiteter vi bidrager med.

Det sjove er, at der stadig faldt jokes om mine retter i den kinesiske buffet - “det smager jo godt, SELV om det er Line, der har lave det, høhøhø!” - mens både honningkage og ris a’la mande blev guffet under megen “UHM”. I første omgang var jeg sådan lidt ærgerlig over at der stadig ikke er nogen, der tror på jeg også kan lave rigtig mad, men efter nogen eftertanke kan jeg godt se hvordan det hænger sammen - fordi det for det meste er kagen eller desserten, jeg kommer med. Således også til nytår, hvor jeg kastede mig ud i den vildeste kransekage

Dette var inden den blev raget på gulvet ved 20-tiden… det blev senere kamufleret med flag, serpentiner og knallerter - og den smagte fortrinligt

Gemt i: Mad d. 9. januar, 2012 | 3 kommentarer »

Efter at have fået et grimt chok, da jeg tjekkede januar måneds beholdning af håndører i banken må jeg vist hellere få lavet en positivliste, så jeg kan se lidt lyst på verden alligevel:

1. Hygger mig stadigvæk gevaldigt med verdens skønneste Chokofant
2. Vi var på den mest vidunderlige skovtur i dag, hund, barnevogn, solskin, mudder und alles
3. Lakridsen er blevet rigtig god til at gå pænt ved siden af barnevognen
4. Det gør nærmest slet ikke ondt i kæben, efter jeg fik fjernet visdomstand i går
5. Det var heldigvis hurtigt overstået (og kun én tilbage at grue for…)
6. Jeg er begyndt at tænke lidt i jobsøgningstermer - af lyst, ikke af tvang
7. Jeg skal til nytårskoncert med min far og svigermor på søndag - manden spiller i orkesteret, og min mor passer Chokofanten
8. Der er kransekage og bobler til…
9. Tror sgu lige jeg snupper en nightcap

Gemt i: Positive, Smil d. 7. januar, 2012 | 1 kommentar »

Nytårsfortsætter, mål, nytårsønsker - kært barn har mange navne. Nå, men mine nytårsønsker for 2012 er:

1. Jeg vil fortsætte med at nyde min barsel sammen med Chokofanten
2. Jeg vil være en bedre kæreste for min mand
3. Jeg vil finde et job
4. Jeg vil lege mere
5. Jeg vil formulere min virksomhed endnu mere konkret
6. Jeg vil more mig sammen med mine venner
7. Jeg vil lære at lave sushi
8. Jeg vil blive bedre til at slukke TV’et og computeren, og koncentrere mig om det nære
9. Jeg vil gå en frisk tur hver dag
10. Jeg vil genoptræne min krop, så jeg kan komme ud at løbe igen
11. Jeg vil gennemføre Berlin Maraton på rulleskøjter i september
12. Jeg vil holde jul i mit eget hus næste år
13. Jeg vil skrive flere blogindlæg
14. Jeg vil være mere i haven, og få indrettet køkkenhaven ordentligt - og ikke mindst, få gang i mit drivhus
15. Jeg vil rydde mere op i mit hus
16. Jeg vil stå tidligere op, når jeg har fri

Godt nytår, alle mand m/k

Gemt i: Klumme, Positive, Smil d. 31. december, 2011 | 5 kommentarer »

Så er det tid til at gøre status på 2011. Kigge på om man nåede de mål man satte sig, og hvordan året artede sig sådan overordnet set. Desværre kan jeg ikke finde mine målsætninger - nytårsfortsætter, om man vil - for året, hvilket nok primært skyldes at jeg det meste af december og et stykke ind i januar havde den ondeste kvalme. Og generelt var skidt og megatræt. Men det skulle der komme noget godt ud af…

Så her kommer de væsentligste milepæle for 2011:

• Jeg blev mor til den skønneste søn den 30. juni. Det største, der er sket i mit liv - og som har ændret min verden til det større og mere farverige for altid. Som en veninde sagde: “Tænk, at jeg var lige ved at gå glip af den største oplevelse i livet!” Jeg kan kun give hende helt ret - tænk, alle de gange, jeg har været tæt på at opgive at lege biologiforsøg med min krop, hvor jeg har været tæt på at gå glip af min skønne Chokofant.
• “Mens vi venter” - både på Chokofanten og på det rigtige job - fik jeg et løntilskudsjob et sted, hvor jeg var helt vildt glad for at være. Jeg fik min gejst og arbejdsglæde igen, og ikke mindst selvtilliden og troen på at jeg godt kan. Så tusind tak til jer, gode kollegaer og arbejdsgivere, der gav mig denne vidunderlige gave
• Jeg har fået sat mange ord på mit drømmejob - eller rettere; min drømmevirksomhed. Ideen er ved at tage form, og den er der - næsten!
• 2011 skulle blive et meget fysisk inaktivt år. Kort inde i året måtte jeg skrue al aktivitet ned grundet plukveer og smerter, og efter fødslen har jeg været plaget af bækkenløsningen fra helvede. Men nu begynder der at ske noget på den front, og jeg er begyndt at kunne gå friske skovture igen.
• Af samme årsag har min have ligget brak i år. Den kan måske genfindes nede under alt ukrudtet og græsset…
• Det lykkes mig at holde en fornuftig vægt i graviditeten - men til gengæld er jeg blevet det onde sukkermonster i ammeperioden - og det ses på vægten…
• Med hjælp fra bl.a. jer, skønne medbloggere, fik jeg en bogliste med en masse spændende titler, hvoraf jeg fik læst en del i den sidste del af min graviditet, hvor jeg måtte ligge på sofaen med krydsede ben. Jeg fik faktisk læst en del spændende bøger, som jeg ikke selv ville have fundet på - så tak for de gode bidrag.
• Så har jeg også været så heldig at træffe de skønne medbloggere Milady, Birgitte og Morsdilemma irl - og DET gentager jeg gerne Og sætter gerne flere på listen i 2012.
• Familie og venner har gjort en stor forskel - og gør det fortsat. Jeg er priviligeret at have de skønneste venner og den bedste familie, som ER der i både medgang og modgang. Tak
• Elsker stadig mit skønne hus ude i skoven. Her kan jeg - selv i inaktiv tilstand - se rådyr og dådyr, egern og pindsvin, solsorte og rødkælke, fasaner og musvåger, og så kan vi høre uglerne.
• Elsker også min dejlige mand, som også er en fantastisk far. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

2011 kommer på listen over de bedste år i mit liv. Det har været fyldt med glæde, smil, forventning og overvældende lykke - som langt, langt overgår de minusser, jeg har nævnt. Jeg føler mig så glad og lykkelig, som jeg aldrig har gjort før - her i skoven i mit skønne hus, med min smukke søn, mand og hund.

2012 håber jeg kan blive lige så indholdsrigt og kærlighedsrigt som 2011. Jeg har tænkt mig at lave nytårsfortsætter denne gang, men dem må du læse om i næste afsnit

Gemt i: Klumme, Positive, Smil d. 28. december, 2011 | 4 kommentarer »

Glædelig Jul i Blogland. Glædelig Jul til alle jer, der som jeg har en passion for at skrive, og læse med hos hinanden. Glædelig Jul i vores lille fællesskab, som er så utrolig givende.

Glædelig Jul, allesammen!

Gemt i: Smil d. 22. december, 2011 | 8 kommentarer »

Hvad ville du gøre, hvis du vandt 140 millioner i Lotto? Jeg ville i hvert fald starte med at gå amok i julegaveshopping til alle, jeg kender. Og så ville jeg invitere min familie med på skiferie, alt betalt. Og holde en kæmpe blogfest, forstås ;) Derefter tror jeg nok at vi skulle have lavet nogle aftaler med banken - noget i retning af at indfrie en masse lån og skyldnere… og så er de første par millioner væk. Og selv med en god børneopsparing til Chokofanten, gode pensionsopsparinger, Funny Money og rejser på første klasse ville der så stadig være 120 millioner tilbage. Hvad skulle man så bruge 120 millioner til?

Jeg ville nok melde mig ud af A-kassen og droppe de der dagpenge, heh… Men jeg ville ikke opgive at finde et job. Eller måske starte egen virksomhed. For jeg skal altså have noget meningsfyldt at rive i, så jeg har noget at fylde i mit liv - udover Chokofanten, som jo på et tidpunkt skal ud blandt andre børn. Og så ville jeg finde et projekt eller to, jeg ville støtte - noget, som gør en forskel for mennesker. Jeg kan forestille mig at det ville have noget at gøre med undervisning i 3. verdenslande, for undervisning og viden er vejen frem.

Hvad ville du bruge så mange penge til?

Gemt i: Klumme, Smil d. 18. december, 2011 | 6 kommentarer »