Den perfekte wellnessdag
Torsdag morgen vågnede jeg op ved siden af min smukke, sovende søn. Kort efter vågnede han, og stak i det største smil, da han fik øje på sin mor *indsæt svulmende moderhjerte her*
Efter en hyggelig formiddag med havregrød og æblemos (et hit hos både mor og baby) tog vi af sted i det smukkeste vintervejr til barnevognspilates - som går ud på at man går sig en rask tur med barnevognen, og laver øvelser undervejs. Det foregik ved en smuk, tilfrosset skovsø, hvor solen glimtede i frosten og det hvide drys af sne - imens jeg slet ikke kunne holde op med at smile
Manner, det giver go’ energi sådan at få pulsen op i den slags smukke omgivelser!
Hjem igen, hvor den stod på frokost, dejlig caffe latte til mor og brystmælk til Chokofanten, imens den knitrende ild i brændeovnen varmede stuen op. Ved eftermiddagslurtid var det tid til akupunktur for mor, kombineret med massage af ømme rygstykker…. aaaaaaahhhhhh…. tiltrængt!
Så sluttede dagen af med TrivselsTorsdag hos mormor og morfar, med lækker mad og hyggeligt selskab.
Sådan en dag kan man godt leve længe på

Arkivfoto…
Gemt i: Motion, Positive, Smil, Ud i naturen d. 30. januar, 2012

Øj, det lyder vel nok fantastisk. Frostvejr og sol er bare så smukt, så smukt